Twang

TWANG

FRE 24 APR
KL 20:00 fredag den 24. april 2026

Huset i Hasserisgade

Hasserisgade 10, Aalborg 9000

Køb billetter

Om koncerten

Glæd dig til at opleve Twang på Husets Spillested, hvor trioens nærvær, varme og musikalitet folder sig helt ud. En koncert med Twang er uforudsigelig. Koncerten er fyldt med humor og varme, når de tre musikere går på scenen og samles om deres fælles mikrofon. Twangs besætning med guitar, violin, banjo, kontrabas og trestemmig sang er måske nok essensen af den amerikanske folkemusik, men samtidig er trioen kendt for at blande stilarter og epoker sammen, med alt fra jazz til Appalachia-musik og violinbaserede hiphop beats. De har fundet deres helt eget udtryk uden at slippe traditionen. Twang er kendt for deres nærvær, ærlighed og tætte samspil med publikum og hinanden. Det er ikke unormalt, at publikum til deres koncerter både får tårer i øjenkrogen og griner højlydt med bandet. Publikum husker Twang for deres fænomenale trestemmige sang og deres instrumentskift, når instrumenterne pludselig skifter hænder under koncerten. Med musikalsk overskud, historier og drillerier binder trioen sangene sammen til en levende koncertoplevelse. Deres egne numre rummer alt fra den dybe, hudløse melankoli til hoppende, humoristiske og satiriske hits. Og deres fortolkninger af den klassiske amerikanske sangskat løfter taget, når de med kærlighed til traditionen krydrer sangene med deres særlige Twang!

Kunstnere

Twang

Twang

progressive, country, house, techno, hip-hop