JULEPARTY MED HALBERG & FRIENDS + DJ
Halberg & Friends spiller op til fest og dans og efterfølgende er der DJ med de bedste dansehits til Portalens JuleParty fredag den 5. december.
Inden Portalens JuleParty er der julefrokost med Café Portalens store lækre julebuffet. Julefrokosten henvender sig både til erhvervslivet og private.
HALBERG & FRIENDS Oplev de allerstørste hits, som vi kender fra guitaristen og sangskriveren Poul Halbergs hånd. De sidste 10 år har bandet HALBERG & FRIENDS spillet disse hits på livescenerne. Nu kan de opleves i Portalen med et håndplukket udvalg af de bedste sange fra de sidste 40 år – som man bl.a. kender fra Halberg Larsen, Ray Dee Ohh og Lis Sørensen, samt sange fra deres seneste album “NU” . I Poul Halbergs univers har den gode melodi altid været en vigtig rød tråd og 40 år efter udsendelsen af hans ultimative 80’er klassiker ”Magi i luften” er han altså stadig på landevejen med en perlerække af sine bedste sange – tænk bare på ”Jeg vil la’ lyset brænde”, ” Efterår”, ”Elskes af dig”, ”Mandagsstævnemøde”, ”Brændende læber” og ”Fri for at drømme om dig” – man kunne blive ved! Udover Poul Halberg er Jette Schandorf (bas, kor), Heidi Degn (vokal), Gorm Bülow (keyboards) og Jesper Thomsen (trommer) en del af Halberg & Friends.
Kilde: Portalen