Billedekilde: Rotationen (Billetto)
Om koncerten
Billettyper:
nummererede
nummererede
2-retters menu á 295,-dkk Forret: Soyamarineret tun, topping og brødHovedret: Langtidsstegt oksecuvette, sæsonens grønt, kartoffel og sovs
Gavekort til Sidesporet:
Hvis du har gavekort til Sidesporet og ønsker at benytte dette som hel eller delvis betaling af koncertbilletter, så send os en mail på: 😊
Vi skal bruge følgende oplysninger:
__________________________________________
Glæd dig til en enestående aften med en af de mest markante stemmer inden for moderne blues, folk og americana, når Guy Davis vender tilbage til Danmark – denne gang med en intim solokoncert på Rotationen.
Guy Davis er ikke bare musiker. Han er historiefortæller, traditionsbærer og en kunstner, der formår at samle hele den amerikanske musikarv i ét udtryk. Med virtuost fingerspil, en sjælfuld vokal og en evne til at fange publikum fra første tone skaber han en koncertoplevelse, der både er dybt autentisk og umiddelbart medrivende. Hans repertoire spænder fra egne stærke sange til rørende og rå fortolkninger af tidløse klassikere.
Med to Grammy-nomineringer og en karriere, der har bragt ham på scenen med navne som Bruce Springsteen, Chuck Berry, Don McLean, Pete Seeger, John Denver og B.B. King, er Guy Davis en kunstner med global gennemslagskraft. Han har optrådt i nogle af verdens mest ikoniske sale – blandt andet i Royal Albert Hall for Queen Elizabeth II – og hele to gange for H.M. Dronning Margrethe II. Herhjemme kender mange ham fra hans mindeværdige optrædener på Tønder Festival.
Davis’ stærke musikalske fortællinger har rødder i hans opvækst i 50’ernes og 60’ernes New York. Som søn af skuespillerne og borgerrettighedsforkæmperne Ossie Davis og Ruby Dee voksede han op i et miljø præget af kreativitet, socialt engagement og scenekunst. Det satte sig dybt i hans kunstneriske identitet – og det mærkes i hver eneste sang, han fremfører.
Udover at være musiker er Guy Davis også prisbelønnet skuespiller, komponist og underviser, og hans scenetilstedeværelse bærer præg af et liv fyldt med historier, erfaring og musikalsk passion.
Gå ikke glip af chancen for at opleve Guy Davis helt tæt på, når han gæster Rotationen – en aften med blues, fortællinger og musikalitet i verdensklasse.
Kilde: Rotationen