WICKY
Wicky er en af de mest interessante og kompromisløse artister i dansk musik lige nu. Med en lyd og en æstetik, der udfordrer grænserne for, hvad dansk rap kan være, har han på rekordtid markeret sig som en frontløber for en ny generation med bl.a. det anmelderroste album JEEZ. Efter at have blæst publikum bagover på Roskilde Festival 2025 og et udsolgt Lille VEGA i København i efteråret 2025, er han nu klar til at indtage Suset med et nyt liveshow, der løfter det hele til et nyt niveau.
Når Wicky går på scenen, er der ingen mellemvej. Energien er intens, lyden er skarp, og publikum er med fra første sekund. Hans koncerter er mere end blot musikalske
optrædener - de er visuelle og følelsesladede oplevelser, hvor hvert beat, lysglimt og blik er nøje koreograferet. Publikum på Suset kan derfor glæde sig til at møde en artist, der har fuld kontrol over rummet, men som samtidig giver slip med en rå, autentisk energi, der gør hver koncert unik.
Kilde: Suset Esbjerg Havn