Matilda Mann

MATILDA MANN

FRE 13 FEB
KL 20:00 fredag den 13. februar 2026

Lille VEGA

Enghavevej 40, København V 1674

Køb billetter

Om koncerten

Fortryllende folk-fortællinger fra UK-stjerneskud Som perler på en snor har den fremadstormende, britiske sangskriver udgivet en række smukke og anmelderroste singler, der nu er blevet til det eminente debutalbum Roxwell. De 14 sange er et vidnesbyrd om Matilda Manns kunstneriske virke. Intime folk-inspirerede fortællinger sammenblandes med indiepop-melodier, jazzede undertoner og sprudlende blæse-arrangementer. Roxwell er en intim skildring - den indfanger kærligheden i dens utallige former og nuancer. Numrene er lige så varierede som emnerne, men det hele bindes sammen af Manns poetiske tekster, der rummer lige dele lys og mørke. Fra de fordybende timer i soveværelset til byens travlhed og videre til naturens beroligende tilflugtssteder inviterer sangskriveren lytteren helt ind i hendes poetiske indre. Temaer som den første kærlighed i “Tell Me That I’m Wrong”, hjertesorg i “Common Sense” og den vedvarende styrke i barndomsvenskaber i hendes nye single “Girls” udforskes på Roxwell. Om albummet fortæller hun: “Every song feels like a part of me, and I’m so, so excited that it’s finally out in the world. It explores different kinds of love, growing up, and accepting what you can’t change. Some songs I wrote almost subconsciously, only realising their meaning later.” Matilda Mann blev for nylig kåret til BBC Radio 1's Future Artist of the Month og er blevet storrost af toneangivende musikmedier som NME, Clash, The Line of Best Fit, COLORS, Rolling Stone UK og The Independent.

Kunstnere

Matilda Mann

Matilda Mann

alternative, acoustic, folk, indie pop, singer-songwriter, my top songs