TIM SCHOU
Tim Schou er en internationalt anerkendt sanger,sangskriver og performer med en karriere, der spænder over mere end et årti. Han startede som frontmand i A Friend in London, der vandt Dansk Melodi Grand Prix i 2011 og opnåede en 5. plads i Eurovision med hittet “New Tomorrow.”
Efter bandets opløsning tog Tim en radikal beslutning: Han solgte alt, couchsurfede verden rundt i otte år og skrev sange med anerkendte producere og kunstnere. Før og efter sin solodebut har han spillet på store scener som O2 Arena i London, Skuespilhuset, Store Scene i København og nytårsaften på Brandenburger Tor i Berlin foran 750.000 mennesker.
Tim udgav i 2021 albummet Hero/Loser , der modtog 5 / 6 stjerner i GAFFA, og hans sang “Acapella” har over ti millioner streams. Han har samarbejdet med navne som Felix Jaehn, Sick Individuals og Go Go Berlin og været co-writer på platin- og guldsælgende sange i Europa og Asien.
Kilde: Samsø Festival