IBRAHIM ELECTRIC
LØR 18 APR
KL 20:00 lørdag den 18. april 2026
Radar
Karen Wegeners Gade 6, Aarhus 8000
Om koncerten
I løbet af det sidste årti har Ibrahim Electric været en af de mest populære europæiske instrumentalgrupper. De tre musikere har — ud over deres popularitet med gruppen — også gjort sig bemærket som nogle af de mest markante på deres respektive instrumenter, og den den danske trio skuffer aldrig. Deres finurlige, provokerende, ekstroverte og originale musik stikker fingrene i næsten alle musikalske dele til stor glæde for alle, der har oplevet dem live.
Ibrahim Electric’s stil er ikke for pedanter. Der er elementer af gammeldags soul/jazz, afrobeat, 60’ernes acid-power-beat og selvfølgelig trioens varemærke: de hurtige, næsten punkede passager, hvor de tre musikere smelter sammen til ét legende organisk væsen.
Hvert bandmedlem besidder et ekstremt højt musikalsk niveau samt store reserver af musikalsk energi. Denne kombination, sammen med deres gensidige kærlighed til at spille musik sammen i næsten 20 år, har gjort denne enhed ekstraordinær.
Uanset om Niclas Knudsen spiller en guitarsolo i ånden fra Ali Farka Touré, Jeppe Tuxen spiller en solo, der leder tankerne hen på Hammond-ikonerne fra 1960’erne, eller Stefan Pasborg spiller en trommesolo med avantgarde-elementer, er det ene, der overskygger alt, deres gensidige glæde ved at spille og optræde samt den intense udtryksstyrke.