Billedekilde: TRIO
DVÆL + KALAHA FEAT. HILAL KAYA
EWII House
Sct Jørgens Gade 1, Kolding 6000
Om koncerten
Netværkskoncert. Én aften – to stærke koncerter. Oplev den unge klavertrio DVÆL med nordiske melodier og moderne jazz, efterfulgt af Kalaha & Hilal Kaya, der forener jazz, elektronik og mellemøstlige klange i et eksplosivt lydunivers. Kalaha feat. Hilal KayaUdover at være et ekstremt medrivende og højenergisk live-band, er Kalaha kendt for at være evigt udforskende i deres søgen efter musikalske grænseområder og geografiske spektre. Bestående af trommehelten Emil de Waal, Niclas Knudsen (Ibrahim Electric) og Anders Stig Møller (bl.a. Tim Christensen & Dizzy Mizz Lizzy) har Kalaha formået at skabe et helt unikt univers et sted mellem roots, jazz og elektronisk musik. Kalaha er kendt for at sætte ild i dansegulvet og bringe publikum i trance. Som lytter er du det ene øjeblik på hæsblæsende biljagt igennem bazaren i Istanbul, og i det næste svæver du i rummets kosmiske evighed, for derefter at lande i en støvet landsby i Mali. Denne aften for publikum også fornøjelsen af Hilal Kaya på vokal. Line up: Emil de Waal, trommerNiklas Knudsen, guitarAnders Stig Møller, basHilal Kaya, vokal DVÆLDen unge akustiske klavertrio DVÆL bevæger sig i krydsfeltet mellem nordiske melodier og den sprudlende amerikanske jazztradition. Med debutalbummet To The Bone (udgivet d. 7. juni 2025) markerer trioen sig som et nyt, stærkt navn på den danske jazzscene. Musikken spænder fra stille og lyriske ballader til energisk swing – altid med det gode groove og den gode melodi i centrum. Kemien mellem de tre musikere har været stærk fra første møde, og publikum kan se frem til en koncert, hvor samspil og improvisation er i fokus. Line up: Emil Brinch, piano August Bøegh, kontrabas Halfdan Thorndahl, trommer
Kilde: EWII House