ANKERSTJERNE + SUPPORT: GIV DIG HEN
Ankerstjerne lukker og slukker årets Fredagsfester i Karolinelund med et brag af en koncert den 28. august!
Ankerstjerne har i over et årti sat sit markante aftryk på dansk pop og står bag en perlerække af hits, der har defineret en generation. Fra gennembrudssinglen ”Tag Hvad Du Vil” og klassikerne ”Nattog”, ”Lille Hjerte” og ”Mit Navn i Lys” til de nyere succeser ”Olivia For Altid”, ”Os To” og den 3x platincertificerede ”Børn Af Natten (Hola Bonita)”, har han igen og igen bevist sin evne til at skabe fællessange, der rammer på tværs af alder og publikum.
Som sangskriver har Ankerstjerne vundet 2 Danish Music Awards for Årets Sangskriver og var Danmarks mest spillede danske sangskriver tre år i træk (2015, 2016 og 2017) – en sjælden bedrift i dansk musik.
Kilde: Karolinelund