KONCERT
JAKE BLOUNT
Om koncerten
Jake Blount er en prisvindende fortolker af sort amerikansk folkemusik med base i Providence, Rhode Island.
Oprindeligt en anerkendt string band-musiker har Jake Blount banet en hidtil uset, såkaldt “afrofuturistisk” vej gennem lyd- og sangarkiver. I hans hænder bliver banjo, violin, elektrisk guitar og synthesizer til ceremonielle redskaber, som han bruger til at bringe sine forfædres oprørske kreativitet ind i nutiden.
30-årige Jake Blount favner fængslende solokoncerter og festivaloptrædener med fuldt band, crowd surfing og ekstatiske chants. Og på sine udgivelser forener han århundredgamle traditionelle sange med moderne afroamerikanske genrer.
Kilde: Tønder Festival