DJ SPANISH FLY (US)
DJ Spanish Fly, med det borgelige navn Antonio D. Kimbrough, er en sand legende i hiphop og hyldes som gudfaren af Memphis-rap. Han slog igennem i midten af 1980’erne og revolutionerede de amerikanske Sydsstaters lyd med sin innovative brug af tung bas, uhyggelige melodier og Roland TR-808-trommemaskiner. Hans rå, gadeprægede tekster og DIY-tilgang gjorde numre som “Get Buck” og “Gangsta Walk” til faste indslag i Memphis’ undergrundsscene. “Gangsta Walk” gav ophav til en dans af samme navn, som regnes for forløberen til Jookin’, der i dag er et verdensomspændende fænomen.
Hans lyd talte til virkeligheden i Memphis, fra barske skildringer af storbyens kampe til festlige numre om klubliv og gadedans. Hans DIY-tilgang til at producere og distribuere musik — ofte gennem kassettebånd, som blev omdelt lokalt — var med til at demokratisere hiphop-produktion i Sydsstaterne.
Fly havde stor indflydelse på lokale legender som Three 6 Mafia, 8Ball & MJG samt på fremkomsten af crunk og trap. Han er kendt for at bygge bro mellem Memphis’ kulturelle rødder og nyskabende produktion, og hans arv lever videre i nutidens hitliste-rap.
Kilde: RUST