RAGHD
Raghd er en af de mest markante nye stemmer fra Norden. Med en skarp rytmisk fornemmelse og en kompromisløs lyrisk tone bevæger hun sig mellem R&B, rap og pop uden at miste sin kant. De anmelderroste EP’er Are We There Yet og A Good Friend etablerede hende som et navn, man skal regne med, mens årets singler ‘Side Effect’ og ‘Bitches I Hate’ er blevet rost af DAZED, COLORS og The Needle Drop - og blev fulgt op af en udsolgt koncert med adidas i Stockholm.
Nu er hun aktuel med ‘Touch Me Right’ - skrevet og produceret helt på egen hånd – en sang, der reflekterer over ubalance og besættelse i et tidligere forhold. Singlen markerer optakten til hendes nye EP Significant Value, som udkommer den 21. november.
Samme dag optræder hun på Dunya Fest i Göteborg sammen med James Massiah, Boko Yout og Natanya, inden hun fortsætter på Europaturné i foråret og sommeren 2026 med stop i blandt andet Prag, Amsterdam, London, København, Paris samt Göteborg og Stockholm.
Kilde: Musikhuset Aarhus