OLIVIA AIA
Olivia Aia laver dansksproget soul/pop i et varmt, drømmende og bouncy univers, hvor en stor bas og synthelementer smeltes ind i organiske harmonier. En lyd, som hvis Michael Jackson og Solange havde slået sig sammen om at lave en plade på dansk.
Igennem sin legende og melodiøse vokal er Olivia Aia hudløst ærlig i relaterbare tekster om dyb hjertesorg og livets store op- og nedture, både i egne produktioner og i samarbejde med producere som Lasse Joen Sørensen, Elias Anguyo og Simon Dyrberg von Spreckelsen.
De seneste år har hun spillet Musik i Lejet, UHØRT og Byhaven, haft session med den verdenskendte producer Robin Hannibal i NYC, kendt for samarbejder med artister som Kendrick Lamar og Drake - og i februar udgav hun radiosinglen ‘Sluppet Dig’.
Kilde: Volume Village