ROSA
Rosa skriver om den verden, hun lever i – med følelser, observationer og sproglige finurligheder. Selv når hun kredser om tunge eller sårbare emner, gør hun det med lethed og styrke. Hendes tekster er særegne, og både hendes verdenssyn, humor og umiddelbarhed er tydelige at mærke og forbinde sig med. Hendes vokal er stor og skiller sig ud i både flow og spændvidde.
Hendes første single på dansk, ”Skyklapper”, resulterede i flere playlisteplaceringer, radiorotation, tv-optrædener og en top-10 på den danske airplay chart. Senest har hun fulgt op med singlen ”Fuck om de kan li os”, der handler om ’selvkærlighed og om at rumme sig selv og andre, præcis som vi nu engang er.’ Til sommer er hun klar til at indtage Suset med sit farverige musikalske univers, der forener hiphoppens energi, soulens varme og popsangens umiddelbarhed.
Kilde: Suset Esbjerg Havn