BJARNE LANGHOFF
Bjarne Langhoff er en blændende sanger og pianist, der er uddannet fra Det jyske Musikkonservatorium Som sanger har han bl.a. opnået fornemme anmeldelser for sine roller i musicalerne ”Hair” og ”Chess” i Aarhus Musikhus, ”Evita” på Fredericia Teater samt ”Grease” på Aarhus Teater. Bjarne har desuden i en årrække slået sine folder som sanger i disco-orkestret Le Freak og deltaget flere gange i DR’s Melodi Grand Prix. I 2012 charmerede han hele Danmark i sangkonkurrencen ”Voice” på TV2, hvor han endte i finalen. I 2014 udgav Bjarne albummet ”Safe Distance” med egne sange, som har opnået airplay ikke blot på P4, men også på udvalgte radiostationer i USA. Og i 2017 medvirkede Bjarne, sammen med Eskild, i opsætningen af Aarhus' nye revy, "Komikby". I 2018 spillede Bjarne igen én hovedrolle i en opsætning af Chess, som var på turné i hele landet.
Kilde: PIANO BAR