AYNUR
Aynur Dogan er en af de mest ikoniske og indflydelsesrige skikkelser i kurdisk kulturarv i dag. Med en stemme, der bevæger dybt, og en kunstnerisk tyngde, der rækker langt ud over landegrænser, har hun i årtier bygget bro mellem dybt forankrede folkemusiktraditioner og moderne, globale klange – og resultatet er både tidløst og dybt personligt. Vi er beærede over at kunne præsentere Aynur, når hun indtager Amager Bio i november i samarbejde med ALICE.
OBS: Billetsalget starter onsdag 6. Maj kl. 10.00. Koncerten er siddende og foregår i Amager Bio.
I løbet af sin 25-årige karriere har Aynur Dogan omformet det musikalske landskab ved at blande de dybt rodfæstede traditioner i kurdisk folkemusik med moderne vestlige klange. Hendes fortolkninger af kurdiske og alevitiske traditioner er båret af en sjælden kunstnerisk integritet, hvor hver tone emmer af historie, længsel og modstandskraft. Samtidig formår hun at åbne musikken op og gøre den både tidløs og vedkommende for et globalt publikum.
Aynurs kunstneriske spændvidde afspejles i hendes mange samarbejder med internationale kapaciteter som Yo-Yo Ma og Silk Road Ensemble, Kayhan Kalhor og NDR Big Band, ligesom hun har spillet på Roskilde Festivals Orange scene med Den Sorte Skole. Her udfolder hun sin stemme i nye sammenhænge og viser, hvordan tradition kan være et levende, foranderligt udtryk. Hendes musikalske rejse er desuden portrætteret i anerkendte dokumentarer og hyldet i toneangivende medier verden over. Med priser som WOMEX Artist Award og Master of Mediterranean Music Award er Aynur blevet anerkendt ikke blot for sit kunstneriske virke, men også for sit vedholdende engagement i at bevare og forny en kulturarv under pres. Når hun går på scenen, er det med en nærmest magnetisk tilstedeværelse, der samler publikum i en fælles, sanselig oplevelse. Vi er beærede over at præsentere en sjælden koncert med Aynur i Amager Bio til november. Koncerten er siddende.
Kilde: ALICE