KONCERT
RASMUS BJERG – JOHN
Om koncerten
Oplev Rasmus Bjerg indtage scenen i Ringsted Kongrescenter den 14. november 2026 som den folkekære og udødelige John Mogensen.
Sammen med musikerne Lars DK og Nicholas Findsen giver han nyt liv til nogle af dansktoppens største evergreens i et show, der blander livekoncert, teater og flotte visuelle elementer – alt sammen skabt for at trække publikum helt ind i Mogensens univers.
Rasmus Bjerg lover en aften, hvor stemningen er ægte, folkelig og fuld af genkendelige øjeblikke. For som han siger, ville det ikke være i John Mogensens ånd, hvis det hele blev for pænt. Musikken skal mærkes, synges med på og deles – præcis som Mogensen selv beskrev dansktoppen: som alt det, der sker omkring os hver eneste dag.
Kilde: Ringsted Kongrescenter