MILLING & MOLBECH // BEE GEES & SATURDAY NIGHT FEVER
FRE 25 SEP
KL 20:00 fredag den 25. september 2026
Kulturværftet
Allegade 2, Helsingør 3000
Om koncerten
Først var det Earth, Wind & Fire. Så fulgte George Michael, Phil Collins, Prince – og senest ABBA – under kærlig og ærlig behandling af de to nestorer i musikhistorie, Henrik Milling & Nicolai Molbech. Tilsammen er de en institution i dansk radio; nogle vil sågar kalde dem omvandrende encyklopædier i popmusikkens kringelkroge. I efteråret 2026 tager de fat på endnu et af de helt store navne: Bee Gees & Saturday Night Fever. Med sikker hånd – og masser af varme og humor – trækker de de mest spændende (og måske hemmelige) historier frem i spotlyset. Vi dykker ned i falsetmagien, de tætlagte harmonier og tilblivelsen af soundtracket, der fik hele verden på dansegulvet. Der bliver naturligvis genhør med gigahits som Stayin’ Alive, How Deep Is Your Love og Night Fever – og de små detaljer, der gør dem udødelige. Bee Gees har sat rekorder på de amerikanske hitlister og solgt mere end 150 millioner album. I 1978 var Gibb-brødrene krediteret på fem samtidige top-10-hits på Billboard Hot 100 – en bedrift de færreste har matchet. Gibb-brødrenes store bidrag til Saturday Night Fever-soundtracket cementerede blot deres dominans på den amerikanske musikscene. Tag en ven under armen – køb billet nu og glæd dig til en aften med grin, gåsehud og masser af “nå ja!”-øjeblikke. • Døre kl. 19.00