THE PAPER KITES
MAN 9 MAR
KL 20:00 mandag den 9. marts 2026
Store VEGA
Enghavevej 40, København 1674
Om koncerten
Sjælfulde australiere fylder VEGA med nyt album
The Paper Kites står på scenen den 6. marts 2026 i Store VEGA, hvor de i 2024 gav en anmelderrost koncert. Denne gang med nye sange på setlisten fra deres kommende album If You Go There, I Hope You Find It, som udkommer d. 23. januar.
The Paper Kites består af fem venner, der allerede var tæt forbundne, før de begyndte at spille sammen i teenageårene. Det hører man tydeligt i den intime og fortrolige stemning, som deres smukke og sjælfulde indiefolk-sange er præget af.
The Paper Kites skriver sange, der åbner sig langsomt, men hvis ulmende melodiske glød masserer sig under huden og ind i hjertekulen på lytteren. Fans kan nu begynde at glæde sig til gruppens syvende studiealbum If You Go There, I Hope You Find It, som er indspillet i Melbournes legendariske Sing Sing Studios og mixet af den multi-Grammy-vindende Jon Low (Taylor Swift, Ed Sheeran, Gracie Abrams).
Gruppen brød igennem med singlen ”Bloom”, der er deres mest streamede nummer på Spotify med over 750 mio. afspilninger. De har udgivet i alt seks album, senest At the Roadhouse (2023), og har mere end 6 mio. månedlige lyttere på Spotify.