SAVAGE ROSE
Når regnskabet engang skal gøres op med hensyn til dansk rockmusik, som den efterhånden har udfoldet sigi over 50 år, vil man uvægerligt finde The Savage Rose et sted helt oppe i toppen af pyramiden.(Information).
Annisette og resten af hendes band var forud for deres tid for cirka 40 år siden. Det er de stadig. (Jyllands Posten) …den aktuelle inkarnation af The Savage Rose er tættere sammenspillet og simpelthen bare bedreend nogensinde. (Gaffa) ”Livsblues” kaldte Berlingskes anmelder den særlige genre, The Savage Rose har dyrket siden starten i 1967 – og som blomstrede så smukt og stærkt som nogensinde på 2012 albummet ”Love And Freedom”, der blev hyldet som en af bandets bedste udgivelser nogensinde. Som altid med den karismatiske Annisette som det vokale og visuelle fixpunkt i en række sange, der tager ”et flot favntag med livet, kærligheden og resten til frihed”, som der stod i Berlingskes anmeldelse.
Fantastisk at tænke sig, at debutalbummet “The Savage Rose” udkom så langt tilbage som i 1968 – hvor det var med til både at revolutionere den danske rock og samtidig definere den som en helt selvstændig kunstart. Siden er det blevet til en lang række plader – både store kunstneriske og kommercielle succeser og plader udgivet i små oplag. Der har været albums udgivet på store etablerede selskaber og andre indspillet for egne midler og udgivet på små alternative selskaber, fordi budskabet og indholdet var så vigtigt, at det skulle ud.
Kilde: Skive Theater