KONCERT
STANIE
Om koncerten
STANIE er en dansk duo bestående af Kastanie Blicher og Sigurd Siersted. Duoen bevæger sig i et elektronisk popunivers, hvor hyperpop, electro og drum’n’bass smelter sammen med sårbare dansksprogede tekster.
Med inspiration fra digitale verdener og arkadespil skaber STANIE musik om livets overgange – de øjeblikke, hvor man mister fodfæstet og finder håb igen. Det legende udtryk står i kontrast til en gennemgående melankoli, som giver musikken både kant og dybde.
På scenen arbejder STANIE med et visuelt og teatralsk udtryk, der trækker publikum ind i et andet univers. Resultatet er en intens og nærværende liveoplevelse, hvor elektronisk pop, fortælling og performance mødes.
Kilde: Klangfest