THOMAS HELMIG JAM
Tag fem "wuznip`er"…… Alle dybt musikalske fyre, fascineret af Thomas Helmig og hans musik. Og denne fascination er essensen i Thomas Helmig Jam feat. Michael Trier.
Disse fem fyre er vokset op med Helmig, siden hans første plade udkom i 1985 - på pladespilleren, i walk-man`en, til skolefesten. De har oplevet hans magi, lige siden de første gang serverede en kop the for kæresten, smed en Helmig-skive på pladespilleren og fumlende - men desværre forgæves - forsøgte at lirke BH`en op.
De har sidenhen oplevet Helmig til utallige koncerter rundt om i landet. Og alle disse oplevelser, efterhånden igennem to årtier, kulminerer i bandets fortolkninger af alle de Helmig-sange, de elsker og kan på rygraden. De bliver spillet med hjertet og med behørig respekt for originalen, og med en intensitet, som kun kærlighed kan forklare.
Kilde: Den Blå Ged