ANDREAS PETTERSON / MICHALA ØSTERGAARD DUO
I 2019 førte Michala Østergaard-Nielsen (DK) og Andreas Pettersson (SE) endelig deres fælles musikalske vision ud i livet og dannede denne særegne trommeduo, hvor lytteren får mulighed for at opleve et stort spektrum af klange og sindsstemninger.De to trommeslagere har kendt hinanden gennem flere år og har undervejs delt erfaringer, tanker og samtaler om musik i dens mange former. Duoen udspringer af en fælles søgen efter nærvær, åbenhed og aktiv lytning – kvaliteter, som udgør den musikalske kerne i deres samspil.
Musikken er fortrinsvis improviseret, men rummer også kompositoriske afsæt, hvor en form, en kort melodi eller et bestemt musikalsk udtryk kan være givet på forhånd. Herfra åbnes et levende rum, som duoen kan træde ind i, udforske og forandre i øjeblikket.
Se mere her #1
Kilde: Aarhus Jazz Festival