SEBASTIAN WOLFF (SOLO)
SEBASTIAN WOLFF prøver for alvor kræfter med SOLOFORMATET, hvor der skal eksperimenteres endnu mere med sange, der endnu ikke har fundet sit endelige hjem, samt numre fra hele hans katalog!
Første single fra Sebastian Wolff, “Sword of Damocles”, blev sendt ud i foråret 2024 uden tilløb – og samme dag startede hans første turné i et fyldt Musikhuset Esbjerg. En turné, der bragte ham forbi 17 steder rundt i hele landet og ligeledes en single, som sikrede ham en rigtig fin sommerturné.
Sebastian Wolff er selvfølgelig bredt kendt som guitarist, sanger og sangskriver i rockbandet Kellermensch. Han har med bandet turneret i det meste af Europa og høstet en masse ros fra publikum og anmeldere. Med både bandets 2. album “Goliath” og 3. album ”Capitulism” bevægede Sebastian Wolff sig, som sangskriver, tættere ind på kroppen med sange som er smertefulde og personlige fortællinger. Fortællinger, som har medvirket til at åbne Kellermensch op for et markant bredere publikum – et publikum, der på naturlig vis spænder fra Copenhell til Tønder Festival.
Kilde: Dexter