DURAN DURAN
Duran Duran blev dannet i Birmingham i 1978 og har altid trivedes i at udforske kunstneriske, følelsesmæssige og æstetiske ekstremer. Deres smittende og tidløse hits som ”Hungry Like the Wolf”, ”Ordinary World” og ”Rio” får fans til at danse og synge med, og man kan se frem til at høre dem og mange flere hits på Midtfyn til sommer. Bandet er kendt for at kombinere deres musik med mode, design og teknologi på en naturlig og elegant måde, og de har gang på gang skubbet grænserne for popkulturen og genopfundet, hvordan kunst og innovation kan smelte sammen.
I 2022 blev bandet optaget i Rock & Roll Hall of Fame og har i løbet af deres snart 50 år-lange karriere solgt mere end 100 millioner plader verden over. Med 18 hits på de amerikanske hitlister og 21 top-20-hits i Storbritannien har bandet cementeret deres plads som en af musikhistoriens mest indflydelsesrige og bestandige grupper.Blandt deres mange priser er otte Lifetime Achievement Awards og en eftertragtet stjerne på Hollywood Walk of Fame.
Til sommer kan det legendariske popband endelig opleves ved Egeskov Slot, når de er fredagens hovednavn på Heartland 2026.
Kilde: Greenfield