SONGWRITERS CIRCLE // BOBO MORENO
I en alder af 60 år, debuterer sangeren Bobo Moreno som soloartist
“Vi bliver ikke yngre end vi er lige nu, og er der noget vi længe har drømt om at gøre, så er det bare med at få rykket på det!”
Igennem snart 40 år, har Bobo Moreno optrådt professionelt i, vel nok den bredeste vifte af genrer, nogensinde præsteret af en enkelt sanger herhjemme. Selv kalder han sig for “en syngende schweizerkniv”, og mange orkestre af alle typer og størrelser, har nydt godt af hans evne til at træde ubesværet ind, og, med sin smidige stemme, løfte musikken op til et højere niveau. I kraft af denne egenskab, har han formået at leve af at synge live. Og det vel at mærke uden at have udgivet egentligt originalt materiale i eget navn. Han har altid været kendt nærmest udelukkende for sin stemme.
Kilde: Dexter