LA DOLCE VITA DISCO CLUB
Martin & Marco mødte hinanden i Berlin for over ti år siden med en fælles passion for at gå på opdagelse i pladebutikker og grave dybt i kasserne efter discoens mere obskure hjørner. Det, der begyndte som mange timer i byens vinylbutikker, voksede hurtigt til en samling, som i dag spænder fra japansk og nigeriansk disco fra 70’erne og 80’erne til Ibiza-inspireret disco house omkring årtusindskiftet. I dag har de base i Aarhus, hvor de er en fast del af den lokale discosfære, samtidig med at de fortsat spiller i Berlin – byen, hvor projektet i sin tid opstod.
Deres sets kredser om den varme side af genren: world disco, middelhavsstemning og house med tydelig disco-puls. Udgangspunktet er enkelt – at skabe et dansegulv, hvor der er plads til at være sig selv og lade musikken gøre resten. Gerne med en Negroni i hånden.
Kilde: Palmehaven, Institut for (X)