GRANT-LEE PHILLIPS
Grant-Lee Phillips fortsætter med at udforske de store temaer i det moderne liv med sit seneste album ‘In the Hour of Dust’ (2025), et selvproduceret værk præget af eftertænksomhed og søgen efter mening i en forvirrende tid. Albummet forener en intim musikalsk tilgang med dybt personlige, ofte selvbiografiske tekster, sat op imod en større, disharmonisk samtid.
Phillips blev først kendt som frontfigur i rocktrioen Grant Lee Buffalo, der fik sit gennembrud med debutalbummet ‘Fuzzy’ (1993), efterfulgt af ‘Mighty Joe Moon’ (1994), et album med det moderne rockhit ‘Mockingbirds’ og som cementerede bandets særpræg.
Siden solodebuten ‘Ladies’ Love Oracle’ (2000) har Grant-Lee Phillips markeret sig som en markant stemme inden for folk og americana, med sange kendetegnet ved detaljerigdom og menneskelig indsigt.
Kilde: TRAIN