STRÅL FEST MED OPTOG, ZIRKUS ORCHESTRA & DJ MAMBE
Tag med Zirkus Ochestra tilbage til en opdigtet verden fra en svunden tid – and join the party! Oplev den uforglemmelige energi fra swingorkestret og kunstnerkollektivet Zirkus Orchestra, når de leverer et brag af en koncert. Med deres intense og medrivende præstationer inviterer Zirkus Orchestra dig ombord på et buldrende dampskib af fest, farver og musik – og tager dig med på en rejse tilbage til de brølende 1920’ere. Ligesom i 2025 starter STRÅL-åbningsfesten med et festligt optog fra Dyssekilde Station til MEJERIET (kl. 17.30). Kl. 18.00 samles vi til en stor samskudsgilde – tag gerne en vegetarisk ret med til den fælles buffet. Husk venligst at medbringe egen tallerken og bestik. Kl. 19.30 går Zirkus Orchestra på scenen, og senere overtager DJ MAMBE og sørger for god stemning på dansegulvet helt ind i de sene nattetimer. Baren er åben hele aftenen, og det er ikke tilladt at medbringe egne drikkevarer.
Kilde: Mejeriet