RONAN KEATING
Da Ronan Keating i 1993 svarede på en avisannonce for at gå til audition til et helt nyt irsk boyband, havde han næppe forestillet sig, at han næsten 30 år senere stadig ville være i fuld gang. Sanger, sangskriver, radiovært, tv-vært, skuespiller, velgørenhedsforkæmper, kærlig ægtemand og dedikeret far … Ronan har aldrig følt sig mere inspireret af livet og sin alsidige karriere. Ronans musikkarriere begyndte naturligvis med Boyzone i starten af 1990’erne. I 2008 blev bandet genforenet for første gang efter næsten et årtis pause, og det blev et spektakulært comeback. Efter en udsolgt turné med 29 koncerter, en comeback-single i Top 5 og et “Greatest Hits”-album, der gik nummer 1, genindtog Boyzone hitlisterne og cementerede deres position med endnu en stor arenaturné i Storbritannien og Irland.
Kilde: Stor Scene