ZAKARIAS SANDERSON
Zakarias Sanderson undersøger med sine sange sammenhængene mellem sorg og forældreskab – tabet og skabelsen af liv. To tematikker, der umiddelbart ligger milevidt fra hinanden, men som samtidig taler ind i det samme sprog. Hvordan forholder vi os til abstrakte forbindelser? Kan man have en samtale med en afdød eller et ufødt barn – hvem taler vi til, når vi gør? Er det en monolog eller taler vi faktisk med spøgelser hinsides himmel og hud?
Koncerten bliver den første smagsprøve på albummet ”maiden voyage”, der skal fungere som en musikalsk rejseroman. På denne rejse ud i det ukendte, besøger vi forskellige ’tidevandsøer’, der hver især bærer på en spøgelsesfortælling.
Med sig på scenen har Zakarias sit band med, der består af musikere fra bl.a. Tender Youth, Echo Bravo og Meant.
Kilde: RMC Afgangsfestival