KONCERT
JASMINE MYRA (UK)
Om koncerten
Jasmine Myra har på få år markeret sig som en af de mest spændende stemmer på den britiske jazzscene. Nu kan publikum opleve hende live i Danmark for første gang.
Med det anmelderroste album ”Where Light Settles” udfolder hun et musikalsk univers, der bevæger sig mellem det storslåede og det intime. Hendes kompositioner forener jazz, moderne folk og filmiske klangflader i fortællinger uden ord, hvor følelser, natur og menneskelige erfaringer står i centrum.
Musikken kredser om livets kontraster: håb og tvivl, modgang og udvikling, lys og mørke. Resultatet er både eftertænksomt og opløftende, båret af stærke melodier og et sammenspil, der giver plads til både detaljer og store følelser.
Kilde: HUSET