SVAEV
SVAEV laver musik, der bliver hængende – i kroppen, i tankerne og i øjeblikkene imellem. Dansksprogede tekster med en lyd, der forener organiske instrumenter og moderne produktion, bevæger bandet sig mellem det energiske og det eftertænksomme i et drømmende univers, hvor nostalgi og nutid mødes. Bandet opstod ud af et højskolefællesskab og har siden udviklet et stærkt musikalsk udtryk med fokus på nærvær, følelser og genkendelighed. SVAEV inviterer publikum ind i et ærligt rum, hvor melodier og tekster rammer bredt, lige fra de stille øjeblikke til de store fælles oplevelser. Bandet har indspillet deres første fuldlængdealbum, så mon ikke der bliver spillet en masse af den nye musik. Sangene kredser om forelskelse, længsel og det at finde sig selv. Live omsætter SVAEV deres univers til en intens og nærværende koncertoplevelse, der samler publikum i både energi og eftertanke.
Kilde: Nakkefestival