MAS
Efter en mere eller mindre udsolgt Danmarksturné i foråret 2025, annoncerer MAS igen koncerter rundt om i landet, i kølvandet af EP-udgivelsen ’JORDEN KALDER’.
Med EP’en ’JORDEN KALDER’ fortsætter MAS sin musikalske udvikling, der allerede blandt andet har budt på anmelderroste og prisnominerede udgivelser som ’Når Man Taler Om Solen’ og ’Månen Er Min Ven’. Hvor de to tidligere projekter på hver sin måde kredsede om de store eksistentielle temaer – solen som et billede på lyset og håbet, månen som den stille fortrolige i nattens timer – samler ’JORDEN KALDER’ trådene og sætter MAS’ drømmende univers i perspektiv.
“JORDEN KALDER er bygget op som et drømmende univers – både tekstmæssigt og sonisk. Det tager udgangspunkt i mit eget liv, men sat på spidsen, hvor virkelighed møder fiktion. Titelnummeret er centralt, for her vågner jeg fra trancen: JORDEN KALDER, MAS,” fortæller han.
Kilde: Down Under