KUNST, FÆLLESSKAB OG LIVSKVALITET FOR VETERANER OG DERES NÆRE
Deltagere: Direktør og kunstnerisk chef for Teatret Svalegangen Per Smedegaard, Kommerciel chef for Teatret Svalegangen Jette Rendbøll & sceneinstruktør Per Scheel-Krüger Hvordan kan kunst skabe nye fællesskaber for mennesker, der ofte oplever afstand til både samfundet og hinanden? Samtalen tager udgangspunkt i et nyt samarbejde mellem Veteranhjem Aarhus, Teatret Svalegangen, Aarhus Kommune og kunstnere, der sammen ønsker at skabe langsigtede kulturfællesskaber for veteraner og pårørende. Talken undersøger, hvad kunsten kan, når ord alene ikke er nok: Hvordan skaber man trygge rum for erfaringer, der kan være svære at dele? Kan kunst være et sted, hvor relationer genopbygges? Og hvad sker der, når veteranmiljøet møder kulturlivet som aktive medskabere frem for publikum?
Kilde: Engage Festival