THE BOWIE TRIBUTECover
Tribute til David Bowie
Den 8. januar 2027 ville David Bowie være fyldt 80 år. Markeringen af dette store jubilæum bringer Danmarks – ja måske Europas – stærkeste Bowie fortolkere tilbage til Kulturhuset Islands Brygge for på dagen at fejre en kunstner, der fornyede og forandrede den rytmiske musik for altid.
Når the BOWIE tribute igen indtager scenen i Kulturhuset Islands Brygge, er det ikke blot en koncert: Det er en højenergisk fejring af en musikkarriere, der har defineret generationer. Publikum kan glæde sig til en rejse gennem Bowies enorme bagkatalog, hvor udødelige klassikere som Heroes, Starman, Life on Mars, Let’s Dance, China Girl og Ziggy Stardust leveres med en nerve og autenticitet, der sender kuldegysninger gennem salen.
the BOWIE tribute glæder sig til endnu engang at komme tilbage til deres helt egen hjemmebane, der hvor bandet sammen med et dedikeret og trofast publikum for snart et årti siden startede en rejse ind i Bowies musikalske univers. En rejse, der nu fortsætter!
Kilde: Kulturhuset Islands Brygge