JOHAN LINDSTRÖM SEPTETT
ALICE
Nørre Allé 7, København 2200
Om koncerten
Johan Lindström Septett bevæger sig i deres helt egen musikalske verden, hvor jazz kun er et udgangspunkt – ikke en begrænsning. Til maj indtager den svenske supergruppe ALICE med grænseløse, cinematiske og svært groovy kompositioner. Hvis du er fan af bands som Girls in Airports, er det et must at kigge forbi, når Johan Lindström Septett giver koncert.
Johan Lindström har gennem de seneste år markeret sig som en af Sveriges mest visionære musikere og producere. Han har udgivet musik med Tonbruket, været composer in residence hos Norrbotten Big Band og produceret anmelderroste albums for bl.a. Lisa Nilsson, Isabella Lundgren, Rebecka Törnqvist og Weeping Willows. Med Johan Lindström Septett har den travle musiker samlet syv håndplukkede musikere fra den svenske jazzscene – et kollektiv, der siden debutalbummet “Music for Empty Halls” (2018) har høstet unison ros langt ud over landets og jazzens grænser. Albummet blev Grammis-nomineret, og bandet modtog prisen som Årets Gruppe ved Swedish Jazz Celebration.
Opfølgeren “On the Asylum” – med selveste Elvis Costello som gæst – sikrede dem en Grammis for Årets Jazz i 2022. Nu er septetten aktuel med tredje plade, “Humankind”, indspillet i det legendariske Atlantisstudion. Albummet folder sig ud som en lang, sammenhængende suite af tolv korte, stemningsmættede kompositioner, der tilsammen skaber et kompromisløst og særegent musikalsk univers. Med rødder i jazzen – men uden at lade sig binde af faste former eller velkendte grooves – bevæger musikken sig frit, nysgerrigt, groovy og grænseløst, med elegante, film noir-agtige drejninger. Er du til bands som Girls in Airports kan vi kun anbefale at du kigger forbi, når Johan Lindström Septett gæster ALICE.
Kilde: ALICE