RIGMOR
Rigmor udgav i sidste uge deres første single siden 2024-albummet Vælter vi mørket. “Holder mig vågen” er en kærlighedserklæring til livet og til de øjeblikke, hvor det hele føles så godt, at man næsten ikke tør tro på det. En sang om lykke, taknemmelighed – og den tvivl, der ofte sniger sig ind lige bagefter.
Sangen bæres af Sarah Wichmann og Lasse Lykkes vokaler og drives frem af en tung bas, et pulserende beat og et legende omkvæd, hvor guitaren spejler vokalen. “Holder mig vågen” er produceret i samarbejde med Anders Boll og indspillet live i Aarhus med hele bandet samlet i ét rum – med nærvær, varme og fællesskab helt inde i lyden.
For Rigmor er nummeret blandt deres mest personlige til dato. Bandet har spillet sammen siden 2018, og flere har i dag stiftet familie – en livsfase, der har sat tydelige spor i sangens tematikker om kærlighed, ansvar og glæden ved at være her.
Kilde: Plantagehuset