GUDDOMMELIG GALSKAB + WAR OF DESTRUCTION
Punken er ikke død, og det beviser Guddommelig Galskab og War Of Destruction, som sammen svinger forbi Aalborg og 1000Fryd til efteråret til et brag af en afskedskoncert! Måske er det din sidste chance for at se dem spille, det vides ikke. Men en ting er helt sikkert: det bliver en kæmpe fest!
Guddommelig Galskab er et dansk sproget hardcore punk band fra København, der med deres debut LP "Dansk Punk Under Al Kritik" fra 1999, var med til at sparke gang i K-town punk scenen i København omkring årtusinde skiftet. Siden har de gået i opløsning og gendannet sig et hav af gange, spillet over 100 koncerter, udgivet 4 albums med næsten 100 sange der har provokeret, kommenteret og stået arm i arm med flere generationer af punx.
War Of Destruction har igennem snart 5 årtier været det eneste ene band der uden pauser gennemgående har repræsenteret DK på den internationale punkscene. Dannet i 1981 og aktive uafbrudt i hele den mellemliggende periode frem til idag, kan War Of Destruction unægtelig benævnes som Danmarks allermest vedholdende og ikke mindst sejeste band!
Kilde: 1000Fryd