KONCERT
SCANDINAVIAN PINK FLOYD PROJECT
Om koncerten
Et hyldestshow i absolut særklasse til Pink Floyds udødelige univers.
Med Momentary Dark Side inviterer Scandinavian Pink Floyd Project publikum med på en storslået musikalsk rejse ind i Pink Floyds ikoniske lydlandskaber. Koncerten har hovedfokus på mesterværket The Dark Side of the Moon fra 1973 – fremført i sin fulde længde og med den respekt og præcision, albummet fortjener.
Aftenen byder også på stærke numre fra A Momentary Lapse of Reason, herunder publikumsfavoritter som Learning to Fly, On the Turning Away og Sorrow. Dertil kommer udvalgte klassikere fra Wish You Were Here og The Wall, samt et par sjældne perler fra Pink Floyds bagkatalog.
Kilde: Vesthimmerlands Musikhus ALFA