LORD SIVA
Singleaktuelle Lord Siva følger op på anmelderrost album og velbesøgte koncerter med en efterårstour i slutningen af 2026, hvor han har tourafslutning på TRAIN.
Lord Siva har længe været anerkendt som et af de stærkeste navne på den danske musikscene, med sit kompromisløse visuelle og musikalske udtryk og en vokal, der placerer ham i en kategori for sig selv. Med hans sidste tour i de fire største byer, beviste han med en storslået afslutning i et udsolgt Store VEGA, at han også er et imponerende live-navn. Nu følger han op med en større koncertrække i efteråret 2026. Koncerterne annonceres i kølvandet på Lord Sivas seneste single ‘Rodeo’, der med en kombination af drømmende afrobeatrytmer og store, svære følelser melder sig på banen som et bud på et melankolsk sommerhit.
Lord Siva udgav i oktober 2025 sit femte studiealbum ‘Unge Vind’, der beskrives som en rejse tilbage til barndommens og ungdommens følelser, tvivl og drømme. Et portræt af et liv levet med modstand og håb, og en hyldest til det indre barn, der stadig driver Lord Siva fremad. Albummet tæller blandt andet P3’s Uundgåelige ’California Dreamin’’.
Kilde: TRAIN