KASPER BUCH
Oplev en af landets mest intense liveartister, når sangskriveren Kasper Buch fra Tønder indtager scenen med sin karakteristiske stemme og ærlige sange.
Med sit helt nye album, Nothing to Prove, har Kasper Buch fundet en dyb kunstnerisk ro og styrke. Musikken bevæger sig i det tidløse spændingsfelt mellem americana, folk og dansk sangskrivning, hvor teksterne kredser om identitet, sårbarhed og det at finde fred i sig selv. Han har bl.a. markeret sig med airplay på DR P4 og P5, og som ambassadør for Angst- og Stressforeningen tør han sætte ord på de ting, vi alle føler, men sjældent får sagt.
Kasper Buchs koncerter er kendt for en helt særlig nerve og en sjælden evne til at skabe en direkte forbindelse mellem scene og sal. Glæd dig til en koncertoplevelse fyldt med ægthed, dygtige musikere og stærke sange, der rammer lige i hjertet.
Kilde: Bork Festival