DUPONT
“Siden 2021 har Dupont været mit kreative frirum – en karakter og et image, der gjorde det lettere at stå på scenen og dele min musik. Men det seneste år har været en rejse, hvor jeg har skulle finde min plads, mærke efter og tage styringen. Og nu er det tid til at udgive” siger forsanger, Mikkel.
Bandet er gået fra fem til en. Dupont er nu vendt tilbage til at være et soloprojekt – præcis som det hele startede. Dupont blev skabt under corona, og vandt DR’s KarriereKanonen 2024. Forsanger og sangskriver i Dupont, Mikkel, er dybt taknemmelig og stolt over den rejse, han har haft med sit band i Dupont – “at vi sammen har vundet KarriereKanonen 2024 er en milepæl, jeg aldrig ville have været foruden. Men vi lever i en tid, hvor det er vigtigt at mærke efter og stå op for sig selv og sine egne drømme”.
Den 28. marts 2025 udkom Dupont med første single, ‘Night Terrors’. Det er en af de sange, hvor musikken skal tale for sig selv. Som forsanger Mikkel siger: “Jeg skriver ikke for at sætte ting i kasser, men for at røre folk. Night Terrors blev skrevet på 10 minutter – et råb om hjælp, en følelse, der skulle ud. At folk kan mærke sangen så stærkt, gør, at den vokser på mig hver dag”.
Kilde: Zanders