PETER OG DE NYE KOPIER @ ABZALON
TOR 12 MAR
KL 20:00 torsdag den 12. marts 2026
AbZalon Event Factory
Absalonsgade 28, Aalborg 9000
Om koncerten
Peter + De NYE Kopier spiller Gasolin' så man tror det ' løgn!
Den Originale Kopi vender tilbage til rødderne med endnu mer’ GAS!
Peter og hans forskellige Kopier har i over 32 år holdt kærligt og respektfuldt live i sloganet, som var ordene fra gæsterne, ofte fra køen udenfor, til koncerter og fester:
"Først tror du det er Gasolin'.
Så tror du det er løgn!".
Derfor har det været Kopiernes slogan lige siden den gang i de glade 90'ere, hvor gæsterne stædigt stod i kø ude foran, de ofte udsolgte små og lidt større spillesteder, for at nyde at kunne komme ind og skråle med på noget Gas & en gavmild håndfuld af Larsens Bedste med Den Originale Kopi.
Kim gav Kopien lov!
Kim Larsen, der efter en Kjukken-koncert på Sjælland et sted havde budt Kopien en stor fadøl på Droppen i Strædet, gav Peter KOPI lov til at spille al den musik han overhovedet gad. Og grinende konstaterede, at så slap han da for at spille mere af Gasolin's repertoire end højst nødvendigt.
Samme aften, for nu snart 25 år siden, spurgte Kim også Peter om, hvorfor han ikke bare ku’ lave sit eget lort?
Hvor til Peter svarede:
“Jamen det HAR du jo allerede gjort!”.
De grinede meget over rimet, og fik en snak om hverdagens rim og urim.
Mere af Gasolin's univers
Playlister og algoritmers dominans har aldrig levnet særlig meget plads alle fortidens glemte numre og stinkende hits.
Nu ser og hører vi kun dét, der er flest penge i - ofte sponsoreret- på ALLE mediekanalerne.
Kopierne spiller allerede mange af de “glemte”, men vil ha’ mere af Gasolin's univers med i Kopiernes univers de næste 3 år.
Tilbage til rødderne
Peter + De NYE Kopier vil tilbage til “Kopimaskinens” rødder fra 90'erne, som de første 10 år fra 1993 og frem primært spillede Gasolin’.
Derfor spilles fra efteråret ‘25 og frem til marts 2026 alle de 10 legendariske, ifølge flere kilder ligefrem episke, numre fra “GAS 5” for at hylde Gasolin's femte album ved udvalgte jubilæumsshows.
I denne periode fejrer Peter + De NYE Kopier albummets 50 års jubilæum ved en række udvalgte jubilæumsshows i hele Danmark plus Norge.
50 års jubilæumshyldest for GAS 5
“GAS 5” udkom tirsdag, d. 14. oktober 1975; Peter var 9 år gammel, havde en spansk guitar, kunne 5 akkorder og fik det stærkt ønskede kassettebånd i julegave.
Og sådan lærte knægten at spille idolernes musik. Og resten af akkorderne!
På Jubilæumsaftenerne* spiller Peter + De NYE Kopier alle albummets 10 perler i samme rækkefølge som på albummet i første sæt.
Efter pausen spilles resten af Kopiernes foretrukne fra hele Larsens tid i blandt os - og selvfølgelig lidt mere Gasolin’.
“Tilbage til rødderne” handler ikke kun om at hylde de gamle, originale Gas-hits - men også om koncerter i en del af de mange hundreder spillesteder, markeder og byfester, Peter & Kopierne har gæstet siden 1993.
Peters livslange kærlighed
58-årige Peter, som begyndte at lege Larsen omkring 12-års alderen, øver sig stadig ihærdigt - sammen med De NYE Kopier - på en så autentisk lidenskabelig og kærligt respektfuld gengivelse af en lyd fra vores alles liv, vi ikke vil undvære; ikke et øre er tørt.
Når Kopimaskinen efter hvert eneste show endnu en gang kan sige publikum tusinde tak for endnu en skøn tur tilbage ad Mindernes Boulevard, er der lykke.
Ikke kun i bandet!
For alle mindernes toner og ord fra Gasolin's og Larsens de Bedste, krydret med Peters mange autentiske anekdoter fra 45 år som Den Originale Kopi - ja, så skabes der et nærmest lykkeligt fællesskab med publikum.
"Først tror du det er Gasolin'.
Så tror du det er løgn!"
Kom og hjælp Peter + De NYE Kopier med at skråle liv i minderne sammen med både band og dine venner.
Det Bedste Til Dig & Dine Venner
siden 1993❣️
De første koncerter i 2025 fra maj og året ud kan ses hér:
https://www.facebook.com/share/197hupmmYu/
*Bemærk:
I 2026 afvikler vi endnu et jubilæumsshow for at hylde GAS 6, “Efter endnu en dag” efter samme model som med GAS 5