MILO

‘$chmoney’ er milos hidtil mest nuancerede værk. Et album om kærlighed - men ikke kun den, der går i stykker. Det er også den, der bliver. Den der tvivler. Den der håber. Og den der står midt i stilstanden og siger: “Jeg er kommet videre - tror jeg.”

Albummet rummer 10 sange, der bevæger sig gennem ungdommens følelseslandskab - fra ensomhed og tomhed til håb, længsel og forsoning. Hvor debut-EP’en ‘100% til dig’ var et poetisk og intimt portræt af et opbrud, er ‘$chmoney’ mere åbent, mere levende og mere i bevægelse.

“Albummet er stadig personligt, ærligt og sårbart. Det handler stadig om kærlighed og facetter af det, men der er kommet flere nuancer og vinkler på. Der er plads til mere håb og perspektiv. Det er ikke kun mørke – det er også lys.”

Uptempo sange – men det handler ikke om at feste

Udover de to features med Sira Jovina og Noah Carter, bevæger milo sig også gennem nætter på klubben, hvor man søger noget større, men ender med at stå alene. Om sangen ‘Klubshow’ siger han: “Det er en uptempo sang, men den handler ikke om at feste – den handler om at være på klub og have det nederen. Man prøver at have det sjovt, men det føles tomt. Sangen kom efter en periode, hvor jeg selv havde været meget i byen. Det viser sig hver gang at være tomme kalorier - man misser ikke noget ved ikke at være der. Man gør det for at få det bedre, men ender med at få det værre.”

Den dobbelte følelse og en energisk lyd med kærlighed i flere nuancer som grundtone kendetegner hele ‘$chmoney’. Det er jagten på mening, også dér hvor man ved, man ikke finder den.

Optimistisk indpakning og sårbar grundtone

Produktionen bevæger sig ubesværet mellem hiphop, pop og r&b og understøtter den dualitet, der løber gennem projektet: en lettere og mere optimistisk indpakning og produktion, mens lyrikken og grundtonen stadig rummer tyngde og sårbarhed. Det er et album, der favner ungdommens paradokser – kærlighed, tomhed, ensomhed, håb og det at føle sig malplaceret – og som tør insistere på, a...