JULEROADSHOW
Club Klondykes jule road show tager sit udgangspunkt i en medlemsbåret musikklub af samme navn, der gennem 20 år afholdt koncert én gang om måneden i Krudttønden på Østerbro i Kbh. Club Klondyke er nu ophørt i hovedstaden, men holder dog een årlig koncert på Brundby Rock Hotel på Samsø, men klubbens berømte juleshows VIL bare ikke ophøre.
Club Klondyke forhånds-annoncerede ALDRIG hvilke kunstnere, der medvirkede.
De trofaste medlemmer og publikum fra gaden mødte på den måde fremragende kunstnere, de ellers aldrig ville være gået hjemmefra for at høre, og ind imellem også ”kendte kunstnere”. Alle optrædende var selvsagt af høj professionel standard, så hemmelighedsprincippet førte naturligvis til mange uventede lykkelige øje- og øreåbnere for publikum. Ideen startede i club Klondyke, men har siden inspireret yderligere to klubber – Bag Duggede Ruder i Tåstrup og Lytteriet i Nyborg, til at operere efter samme princip - og juleshowet vil, som nævnt, ikke holde op med at begejstre landet over.
Kilde: Kulturcafe Ludvig