ARTIST TALK: POUL KREBS
En af Danmarks mest elskede sangskrivere kigger tilbage på et liv med over 500 sange, 1.000 koncerter og hittet, der næsten aldrig blev til noget.
Poul Krebs er dansk sanger, sangskriver og guitarist fra Aarhus. I mere end fire årtier har han skrevet og sunget sig ind i danskernes hverdag med personlige, historiefortællende tekster inspireret af Bob Dylan og Bruce Springsteen. Hans gennembrud kom med albummet Små Sensationer i 1995 og hittet "Sådan nogen som os" — en sang, der dengang næsten ikke udkom, og som i dag er streamet over 16 millioner gange. Med mere end 28 albums og over 1.000 koncerter bag sig er Poul Krebs en sand veteran af dansk musikscene.
OM ARTIST TALK: En artist talk er en intim samtale, hvor du som publikum kommer tæt på musikeren og mennesket bag musikken. Her deles historier om kreativitet, inspiration og de valg, der former en kunstnerisk karriere.
Kilde: Tønder Festival